Sammen om fremtiden - Generationsmøder for håb og klimahandling

SAMMEN OM FREMTIDEN sætter særligt fokus på at skabe lokale klimahandlinger på tværs af generationer, med biblioteket som ramme og facilitator. Et forandrings- og forankringsprojekt, der bygger oven på den eksisterende indsats fra projektet SAMMEN OM VERDENSMÅL, med at engagere borgere i bæredygtige handlefællesskaber.

Éndagskursus: Futures Literacy på folkebiblioteket


Kurset 'Futures Literacy på folkebiblioteket er for biblioteksansatte, der arbejder med borgerinddragende aktivitet for unge og voksne og/eller internt og eksternt udviklingsarbejde. 

Som led i Tænketankens projekt SAMMEN OM FREMTIDEN udbydes nu et éndagskursus i den UNESCO-udviklede metode Futures Literacy og afholdelse af fremtidsværksteder. Efterfølgende er der mulighed for at få midler til afholdelse af lokale fremtidsværksteder som generationsmøder med fokus på et grønnere Danmark i 2050. 

I de grønne fremtidsværksteder arbejdes med en demokratisering af fremtiden i form af tilegnelse af færdigheder og sprog, som giver mulighed for at tage del i den demokratiske debat om fremtiden, hvor f.eks. nye mere bæredygtige fremtidsbilleder kan etableres som alternativ til eksisterende klimadystopier. 

Om Futures Literacy 

Futures Literacy – på dansk ’fremtidskundskab’ – er en kompetence, der nærer forestillingsevnen, og gør mennesker mere bevidste om deres opfattelse af fremtiden og forbedrer deres evne til at forestille sig alternative fremtidsscenarier. 

 Fremtidskundskab trænes bl.a. i fremtidsværksteder, der er en social proces, hvor lokalsamfund og enkeltpersoner som deltagere systematisk føres igennem en proces, hvor de udforsker nuværende forståelser af fremtiden, udfordrer eksisterende antagelser og skaber nye spørgsmål, indsigter og perspektiver på fremtiden som noget, de selv kan være med til at forme. 

 Med fremtidskundskab styrkes: 

  • Forståelsen for at vi som borgere kan forme og påvirke fremtiden ud fra vores egne ønsker. 

  • Forestillingsevnen, hvilket er afgørende for fremtidens idéer og løsninger, for vi kan ikke skabe noget, vi ikke kan forestille os. 

  • Håbet og handlekraften for fremtiden, når vi forstår at fremtiden ikke findes endnu, men skabes af vores handlinger i nutiden. 

  • Den demokratiske samtale om fremtiden, for de færreste bliver normalt spurgt om, hvad de ønsker sig af fremtiden. 

 

Metoden er udviklet af UNESCO og særligt tilrettelagt dette forløb af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Instituttet for Fremtidsforskning. Projektet SAMMEN OM FREMTIDEN er støttet af VELUX FONDEN. 

Kursets indhold og formål 

Kurset klæder dig på til at anvende futures literacy-metoden i dit daglige arbejde på folkebiblioteket, hvad end det er til afholdelse af fremtidsværksteder med borgere eller som udviklingsgreb med kollegaer og samarbejdspartnere.  

På kursusdagen bliver du ført igennem et fremtidsværksted ligesom du får en indgående forståelse for de bagvedliggende metoder. Du får også en manual til afvikling af fremtidsværksteder med hjem. 

Praktisk 

Kursusdeltagelse og forplejning er gratis. Maks. 18 deltagere, fordeles efter først til mølle. 

Dato: 13. marts kl. 10.00-17.00 

Adresse: Vartov, Farvergade 27D, 2. sal, 1463 København K. 

Undervisere: Thomas Sture Rasmussen og Kristine Lykke Roed 

Kontakt 

For tilmelding, spørgsmål eller interesse for fremtidige kurser kontakt projektleder Kristine Lykke Roed på mail klr@fremtidensbiblioteker.dk. 

Om projektet


Sammen om Fremtiden bygger videre på viden og læring opbygget i projektet Sammen om Verdensmål, på de eksisterende handlefællesskaber, der er etableret gennem projektet og måske stadig er aktive, samt bibliotekernes kompetencer med at facilitere mødet mellem borgerne. 

Med projektet ønsker vi gennem generationsmøder mellem unge og voksne 60+ at skabe et afsæt for nye fælles forståelser af og håb for en grøn fremtid. Ved hjælp af metoden Futures Literacy eller “fremtidskundskaber” arbejder vi med en demokratisering af fremtiden i form af tilegnelse af færdigheder og sprog, som giver mulighed for at tage del i den demokratiske debat om fremtiden. Fra pacificerende fremtidsforestillinger til håb og handlemuligheder, hvor f.eks. nye mere bæredygtige fremtidsbilleder kan etableres som alternativ til eksisterende klimadystopier.

Generationsmøder for håb

På den ene side har vi en ældre generation, der ønsker at overdrage en bedre og mere bæredygtig verden til de næste generationer. På den anden side oplever vi unge, der mistrives, og for nogens vedkommende en oplevelse af, at klimaets tilstand er de ældre generationers skyld. Her er brug for metoder til at bygge bro mellem generationskløften, så de sammen får mulighed for at skabe et fælles billede af en bedre fremtid – som dels giver håb og dels giver anledning til handling. Det kan f.eks. være gennem overleveringer af erfaringer fra levet liv, hvor tidligere kriser er overvundet, som kan give drivkraft og inspiration i afmagten hos den unge lige nu og her.

Futures Literacy

Fra pacificerende fremtidsforestillinger til håb og handlemuligheder på tværs af generationer

SAMMEN OM FREMTIDEN tager udgangspunkt i Futures Literacy eller på dansk “fremtidskundskaber” som ramme for generationsmøderne mellem de voksne 60+ og de unge. Futures Literacy er udviklet af UNESCO og kan beskrives som evnen til at forstå og navigere i komplekse og usikre fremtider. Futures Literacy giver kompetencer, værktøjer og tilgange, der gør det muligt at udforske, forstå og engagere sig i forskellige fremtidsscenarier.

Futures Literacy Labs er en gennemtestet proces, der vil være det metodiske udgangspunkt for generationsmøder, hvor nye mere bæredygtige fremtidsbilleder etableres som alternativ til eksisterende klimadystopier. Formålet er at fremhæve forskellige antagelser om fremtiden, udfordre dem og skabe nye, hvilket åbner op for nytænkning og innovation.

For projektdeltagere


Undervisningsmateriale

Som led i lokale fremtidsværksteder er følgende undervisningsmateriale tilgængeligt, som man kan bruge i forbindelse med afvikling.

Nicklas Larsen, seniorrådgiver ved Instituttet for Fremtidsforskning, byder velkommen til og introducerer fremtidsværksteder. 

Videoen kan afspilles via linket nedenfor. Kontakt klr@fremtidensbiblioteker.dk hvis I ønsker at få videoen tilsendt som mp4. fil. 

Se video

Manualen er designet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Instituttet for Fremtidsforskning som en inspirationskilde til afholdelse af lokale fremtidsværksteder på biblioteker.

I manualen finder man værktøjer til gennemførelse af fremtidsværksteder. 

DOWNLOAD Manual

 

 

Power Point deck til afvikling af fremtidsværkstder og visning i lokalet efter ønske. Powerpoint decket er redigerbart og kan tilpasses lokalt.

DOWNLOAD powerpoint deck

DOWNLOAD powerpoint deck som pdf

Templaten indeholder en oversigt over fremtidsværkstedets 5 faser.

DOWNLOAD template

Del erfaringer og spørgsmål med hinanden

Efter ønske om at kunne kommunikere og vidensdele med hinanden på tværs i projektet er der oprettet en lukket facebookgruppe for deltagende biblioteker. Den vil ikke blive adminstretret og hvis man har spørgsmål til os, bedes man fortsat række ud til klr@fremtidensbiblioteker.dk.

Gå til SAMMEN OM FREMTIDEN facebookgruppen

Målgrupper


Voksne 60+:

Voksne 60+ målgruppen er bredt defineret og dækker alle seniorer, der enten er pensionerede eller er tæt på at forlade arbejdsmarkedet. Der arbejdes således ikke med en øvre eller nedre aldersgrænse. 

Vi ved fra SAMMEN OM VERDENSMÅL, at det at give seniorerne en ramme for at handle sammen om noget meningsfyldt, skaber bedre trivsel. Det skaber også en bevægelse ud til andre aldersgrupper, fordi deltagerne får mulighed for at engagere andre, lære fra sig og selv lære nyt. Og her kommer ungemålgruppen ind.

Målgruppen af voksne 60+ har fundet særlig energi og mening i at lave klimahandlinger på tværs af generationer. For seniorerne handler det om dels at give noget tilbage til de kommende generationer, dels at de oplever at kunne videregive erfaringer, viden og livskompetencer til de yngre generationer, som er brugbare og meningsfulde. Og endeligt at de gør noget sammen med andre for en bedre fremtid. 

Unge:

Adskillige undersøgelser viser, at unge mennesker er meget optagede af klimaforandringerne. Senest har en undersøgelse fra tænketanken Kraka fra 2023 vist, at i en tid fyldt med usikkerheder, krig og kriser er klimaforandringer det største bekymringspunkt blandt unge i alderen 12-30 år. 

Gennem Furtures Literacy Labs kan de unge sammen med seniorer skabe nye billeder på fremtiden, få nye og realiserbare handlemuligheder og gøre noget sammen med andre. I dette projekt er det er op til de enkelte biblioteker i samarbejde med eksisterende seniorers handlefællesskaber at finde ud af, hvilke unge og andre interessenter det lokalt giver mening at invitere med ind til Futures Literacy generationslabs.

Biblioteksansatte:

Biblioteksansatte er en væsentlig aktør i forhold til at facilitere generationsmøderne og skabe rammerne for fællesskaber og de fælles klimahandlinger. Biblioteksansatte kan med deres lokalkendskab både være indgangen og kontakten til de unge på skoler, ungdomsuddannelser m.m., og facilitere Futures Literacy Labs og have fokus på rumlighed og fælles oplevelser, samt yde den nødvendige ramme for de videre klimahandlinger.

Hovedelementer i projektets faser


  1. Træningsforløb for biblioteksansatte udvikles (maj-juni 2024)
    Udvikling af læringssporet i samarbejde med bibliotekerne i Albertslund, Ballerup, Gladsaxe, Hillerød, Middelfart, Aarhus og Instituttet for Fremtidsforskning.

     
  2. Uddannelse af biblioteksansatte til facilitering af Futures Literacy Labs (september - december 2024)
    Biblioteksansatte uddannes med henblik på, at de selv skal gennemføre og facilitere lokale generationsworkshops med seniorer og unge.
     
  3. Afholdelse af lokale Futures Literacy Labs med seniorer og unge som generationsmøder (oktober 2024 - )
    Lokale workshops afholdes med seniorer og unge faciliteret af biblioteksansatte, der sammen skal skabe billeder af en bedre verden for herefter at igangsætte fælles klimahandlinger.
     
  4. Konkrete fælles klimahandlinger, lokalt på tværs af generationer 
    Unge og seniorer gennemfører lokale klimahandlinger, med udgangspunkt i de fremtidsbilleder de fandt frem til ved Futures Literacy Generationslabs'ne

Centrale målsætninger

Skabe nye fælles fremtidsbilleder, der giver håb til handling på tværs af generationer

Skabe nye modeller og kapacitetsopbygning for generationsmøder mellem unge og voksne 60+

Fastholde voksne 60+ som ressourcer, herunder rejsehold og eksisterende handlefællesskaber fra projekt SAMMEN OM VERDENSMÅL, i lokale klimahandlefællesskaber

Styrke trivsel blandt voksne 60+ gennem deltagelse og mulighed for at faciliterede handlemuligheder og fællesskaber på biblioteket sammen med andre aktører

Fastholde og videreudvikle bibliotekerne som arena for seniorfællesskaber og bæredygtig udvikling

Styrke fokus på voksne 60+ ressourcer i klimadagsordenen

Vi bygger videre på projektet SAMMEN OM VERDENSMÅL


SAMMEN OM FREMTIDEN bygger videre på viden og læring opbygget i projektet SAMMEN OM VERDENSMÅL, hvor det er lykkedes at involvere seniorer i 36 etablerede lokale handlefællesskaber med biblioteket som ramme, rundt om i landet. 

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har siden 2021 arbejdet med at engagere og mobilisere voksne 60+ omkring FN’s verdensmål i lokale handlefællesskaber, på landets biblioteker. Ikke alene deltager seniorer aktivt i den bæredygtige omstilling, men handlefællesskaberne er også med til, at seniorernes livskompetencer bringes i spil sammen med andre, og er dermed med til at skabe større trivsel blandt deltagerne. 

Herudover vil projektets gruppe af særligt engagerede og motiverede seniorer (rejseholdsdeltagere) blive en aktiv del i den nye indsats. Der er i dag ca. 20 aktive rejseholdsdeltagere, der er øvede i at formidle, dele erfaringer og udvikle verdensmålsaktiviteter på tværs af landet.

Både seniorerne og folkebiblioteker har gennem projektet udviklet kompetencer som facilitator og som fælles mødested for borgernes idéer. Folkebibliotekerne har i forvejen både et tæt samarbejde og stor berøringsflade med skoler, ungdomsuddannelser og andre fora, hvori de unge indgår. Folkebibliotekerne er derfor en naturlig arena for netop generationsmødet, hvor de kan udvikle nye former for fællesskaber på neutral grund.

Kontakt

Kristine Lykke Roed
klr@fremtidensbiblioteker.dk
+ 45 24 62 51 97

 

Thomas Sture Rasmussen
tsr@db.dk
+ 45 41 75 00 77

 

Projektet er støttet af