Individbaseret biblioteksudlån fra Danmarks Statistik 
Danmarks Statistik indsamler statistikker om folkebiblioteker og forskningsbiblioteker. Der findes omkring 245 folkebiblioteker og 350 forskningsbiblioteker i Danmark f.eks. tal fordelt på område, udlån, alder, materialetyper mv. I forskningsbiblioteksstatistikken kan du finde tal for de enkelte forskningsbiblioteker fordelt på lånere, bestand, lønudgifter, udlån mv. Der udgives kvartalsvise rapporter.

Biblioteksbarometer for folkebiblioteker | Slots- Og Kulturstyrelsen

Biblioteksbarometeret for Folkebiblioteker er Slots- og Kulturstyrelsens årlige spørgeskemaundersøgelse, der viser institutionernes aktuelle forhold, aktiviteter og tendenser.

• Biblioteksbarometer for folkebiblioteker 2019
• Biblioteksbarometer for folkebiblioteker 2018

Folkebiblioteker i tal | Slots- og Kulturstyrelsen  
Folkebiblioteker i tal er udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen og bygger på data fra Danmarks Statistik og Biblioteksbarometeret.

• Folkebiblioteker i tal 2019
• Folkebiblioteker i tal 2018

Folkebiblioteker - Damarks Statistik 
Udkommer hvert år i julimåned med nøgletal for økonomi og aktiviter. Udgives af Danmarks Statistik for Kulturstyrelsen 
 

National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne | Centralbibliotekerne 2010

Udvikling af folkebibliotekstilbud til ungdomsuddannelser samt skalérbar Best-Practise for samarbejde og fremtidig kompetenceudvikling

National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet | Slots- og Kulturstyrelsen 2016
Nationale bruger-og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet i 2016, hvis formål er at give folkebiblioteker et enkelt, fælles værktøj til kvalitetsudvikling og dokumentation. Undersøgelsen er baseret på 53.405 besvarelser fra danskerne.

Libraries 2016 | Pew Research Center
Rapport med en kortlægning af, hvad amerikanere mener, at deres lokale folkebibliotek bør tilbyde.

The Library in the Life of the User: Engaging with People Where They Live and Learn  | OCLC 2015
Undersøgelse fra OCLC om brugeradfærd. Undersøgelsen illustrerer hvordan noget brugeradfærd ændres i takt med den teknologiske udvikling mens noget forbliver.

Libraries at the Crossroads | Pew Research Center 2015
Undersøgelse fra 2015 udført af Pew Research Center, der peger på at borgerne i USA efterspørger nye services og at bibliotekerne er vigtige for lokalsamfundet.

Biblioteker 2016 og 2017 | Danmarks Statistik
Digitalisering har ændret brugeradfærd på biblioteksområdet, hvilket blandet andet viser sig i danskernes stigende benyttelse af bibliotekernes digitale løsninger. Tal viser, at antallet af e-bogsvisninger næsten er fordoblet fra 2014-2017.

Audiobooks and Literacy 2020

Litteraturreview fra National Literacy Trust om børn, literacy og lydbøger

Ljudboken: Hur den digitala logiken påverkar marknadan, konsumtionen och fremtiden | Svenska Förläggareföreningen 2019
Lydbøger i digitale abonnementstjenester har i de senere år i høj grad ændret, hvordan bøger sælges, distribueres og forbruges.
 

Bogen og litteraturens vilkår | Bogpanelet/Slots- og Kulturstyrelsen
Bogpanelets årsrapporter er udkommet siden 2015 og er et væsentligt referencepunkt for forlagsbranchen i Danmark.

• Bogen og litteraturens vilkår 2023

• Bogen og litteraturens vilkår 2022
• Bogen og litteraturens vilkår 2021

Slightly fewer Americans are reading print books, new survey finds | Pew Research Center 2015
Survey fra Pew Reseach Center om læsning i e-bøger overfor læsning i fysiske bøger

Folkebibliotekernes betydning for borgerne 
Roskilde Centralbibliotek har sammen med konsulenthuset Seismonaut har gennemført en undersøgelse af Folkebibliotekernes betydning for borgerne. Undersøgelsen er udgivet i 2021.

Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed – Moos-Bjerre
Moos-Bjerre Analyse har på eget initiativ gennemfør en undersøgelse af Folkebibliotekernes værdi  målt ved borgernes betalingsvillighed. 

Mellem ballet og biografer - Mandag Morgen
Mandag Morgen har for Altingets Kulturpolitiske netværk gennemført en undersøgelse af danskernes holdning til kultur herunder bibliotekerne. Undersøgelsen er udgivet i 2019.

Borgernes kulturforbrug, 2024, APPLAUS
En antropologisk undersøgelse af de 15-29-åriges brug af kultur. Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion på vegne af Applaus.

Unge i fokusm, 2024, APPLAUS
En antropologisk undersøgelse af de 15-29-åriges brug af kultur. Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion på vegne af Applaus.

Grib Engagementet | Kulturministeriet
Evaluering af projektet Grib Engagementet, som har haft til formål at undersøge, hvordan flere børn og unge kan få adgang til at deltage i kunstneriske aktiviteter, som føles relevante og udviklende for dem. 

Kultur 2021/2022 - Danmarks Statistik  
Denne udgivelse kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som bl.a. museer, teatre, musik og biblioteker. Temakapitlet i denne udgivelse handler om bibliotekernes "hyperlånere"  

Kulturbarometeret - APPLAUS
En måling af borgerens lyst og tryghed til at vende tilbage til professionelle kultur og sportsoplvelser i lyst af COVID. Målingerne er udarbejde i samarbejde med kulturens brancheorganisationer

Kultur 2018 | Danmarks Statistik
Publikationen kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark og sætter fokus på de kunst- og kulturansatte.

Kulturvaner 4. kvartal 2018 | Danmarks Statistik
Flere kvinder end mænd bruger kultur. Undersøgelsen dækker 14 kulturaktiviteter. Ti ud af de 14 kulturaktiviteter er generelt mere populære blandt kvinder end mænd.

Medieudviklingen | DR
DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier.

- Medieudviklingen 2023

Danskernes kulturvaner 2012 | Kulturministeriet
Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse belyser befolkningens kulturvaner, medieforbrug og fritidsaktiviteter. Bibliotekerne er et af rapportens fokusområder.

Børn og unges læsekultur: Kvalitativ undersøgelse af børn og unges læsning i en digitaliseret verden, 2024
Will & Agency har udarbejdet undersøgelsen for Kulturministeriet og Bogpanelet

Læsning i forandring 2023

Bogpanelet har udgivet rapport om individuelle sociale og teknologiske forhold der kan forklare udviklingen i læsekulturen blandt danskerne.

Læsere mellem medier, Silkeborgundersøgelsen, 2022
Rapporten undersøger læse- og mediepraksis blandt børn i 6. og 8. klasseel og er del af forskningsprojektet Reading Between Media.

Pædagogisk indblik: Børns læselyst
Forskere ved DPU, Aarhus Universitet har udarbejdet forskningsoversigt over studier om børns læselyst

Lystlæsnings betydning for anbragte børn og unges trivsel og uddannelse| Egmont  Fonden 2020
To analyser gennemført af hhv VIVE og SUS for Egmont Fonden 2020.

Læsning og fordybelse 2020
Kristiane Hauer Phd- afhandling: En teoretisk og empirisk undersøgelse af fordybet skønlitterær læsning med særligt fokus på unge læseres romanlæsning i faget dans

Forældre-undersøgelse om børns læselyst | Magasinet Skolebørn 2020
Magasinet Skolebørn har undersøgt forældres oplevelse af børns lyst tli at læse bøger i fritigen.

Slightly fewer Americans are reading print books, new survey finds | Pew Research Center 2019
Tal fra Pew Research Center viser, at antallet af boglæsere er faldet, mens antallet af e-bogslæsere er uændret i USA.

Digital læsning – giver det mening? | BookBites 2018
E-bogen handler om, hvordan de digitale enheder kan bruges som et redskab til at styrke både børns læselyst og deres læsefærdigheder.

Unge berätter - en studie av ungas syn på läsning og bibliotek | Svensk Biblioteksforening 2018
Svensk kvalitativ undersøgelse af hvordan unge ser på læsning og på biblitoeket.

ePIRLS 2016: En international undersøgelse om læsning af informerede onlinetekster i 4. klasse | Jan Mejding & Katja Neubert 2019
Rapporten afdækker, hvordan elever i 4. klasse læser informerende tekster på en skærm.

PIRLS, 2016: En international undersøgelse om læsekompetence i 3. og 4. klasse | Jan Mejding, Katja Neubert & Randi Larsen 2017
Rapporten undersøger elever i 4. klasses læsning af tekster på papir. Gennemføres næste gang i 2021

PIRLS, 2021: Danske elevers læsekompetence i 4. klasse - Resultater fra PIRLS 2021 | Simon Skov Fougt, Katja Neubert, Rune Müller Kristensen, Rebekka Hegaard Gabrielsson, Louise Molbæk og Christian Christrup Kjeldsen 2021
Rapporten 
Rapporten undersøger elever i 4. klasses læsekompetencer og udviklingen af denne siden 2006. Gennemføres næste gang i 2026.

PISA - Programme for International Student Assessment
OECD-undersøgelse der sammenligner skoleelevers kompetencer.Den gennemføres hvert 3. år af OECD blandt 15-16-årige elever.

Unges læsning i en digital tidsalder: Om unges holdninger til og erfaringer med læsning på skærm og papir | Gitte Balling 2017
Undersøgelse, der bygger på den antagelse, at unge, som er trænede mediebrugere, også er mere imødekommende over for at læse skønlitteratur i digital form.

Fritidslæsnings og læsekompetencer | Pisa 2009 (Side 57)
Fritidslæsning har stor betydning for udviklingen af børns læsefærdigheder. Ifølge PISA-undersøgelsen fra 2009 kan fritidslæsning på en halv time hver dag rykke børn et helt skoleår i læsefærdigheder.

The digital reading habits of children – A National survey of parents’ perceptions of and practices in relation to children’s reading for pleasure with print and digital books | Natalia Kucirkova & Karen Littleton 2016

Undersøgelse designet til at udforske små børns brug af digitale medier og brug af e-bøger med særligt fokus på læselyst.  

Når børn vælger litteratur | Stine Reinholdt Hansen 2014
Ph.d.-afhandling af Stine Reinholdt Hansen om børns læsevaner og lyst til at læse.

Læselyst | Kulturministeriet 2014 
Kulturministeriets projekt fra 2010-2014 omkring børns læselyst.

Læselyst og læring | Romme & Madsbjerg 2010 
Bog som sætter fokus på læselyst, og hvorfor den er af så stor betydning for børns læring

Kultur på Recept - Tværgående evaluering|Sundhedsstyrelsen 2020
NIRAS har gennemført den tværgående evaluering for Sundhedsstyrelsen

What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being? A scoping review |  WHO 2019
Rapport fra WHO, der undersøger kunstens og kulturens evne til at fremme sundhed. Det konkluderes blandt andet, at kunst og kultur kan fremme et godt helbred og forebygge både fysiske og psykiske lidelser.

The CultureForHealth report, 2022
Scoping review of culture, well-being, and health interventions and their evidence, impacts, challenges and policy recommendations for Europe

Ensomhed blandt unge, 2023
VIVE har udgivet en kvalitativ undersøgelse af unges oplevelser af ensomhed. 

Hvad er digital dannelse, og hvordan fremmer skolen den? | Syddansk Universtitet 
Artiklen sætter fokus på vigtigheden af at børn og unge får styrket både deres digital dannelse og digitale kompetencer bl.a. ved at sætte Media and Information Literacy i fokus i skolerne. 

Mind the gap! | REVY 
Artiklen handler om kløften mellem eleverne og de studerendes forventede informationskompetencer og deres faktiske kompetencer, når de skifter fra ét uddannelsestrin til det næste. 

STAK projekt: Introduktion til akademiske digitale kompetencer | Aarhus Universitet 
Rapporten identificerer og definerer akademiske digitale kompetencer, der styrker studerende så de kan begå sig i en verden præget af bl.a. digital deling, åbne adgange, online samarbejde og nye teknologiske muligheder og udfordringer. 

Informationskompetence som medlæring. Konstruktivistiske og handlingsorienterede læringsforståelser mellem uddannelseslæring og informationssøgning | Nordic Journal of Information Literacy In Higher Education 
Denne best-practise-forskningsartikkel undersøger forskellige aspekter af informationssøgning som kompetence blandt studerende og forskere på videregående uddannelser. 

Almene digitale kompetencer i erhversuddannelserne | Danmarks Evalueringsinstitut 
En analyse af behovet for almene digitale kompetencer på erhvervsuddannelserne. Rapporten beskriver 7 kompetenceområder, som behovsanalysen fandt frem til. 

Real or fake news? - et socialt læringsspil i vituel reality | Projekt foretaget af Viborg Bibliotekerne 
Projektet udviklede et læringsspil, hvor undervisning i informationssøgning blev gjort interaktivt gennem virtuel reality.

DB har gennemført en lang række undersøgelser om det danske folkebibliotek, mange i samarbejde med Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Se oversigten her.