Illustration: Emilie Maj Risager Højland, The Animation Workshop: VIA University College
FREMTIDENS INFORMATIONSKOMPETENCER I EN TID MED AI
I dette store samarbejds- og vidensprojekt stiller vi skarpt på, hvordan elever og studerende finder, vurderer og bearbejder information i en tid under påvirkning af generativ kunstig intelligens.
I undersøgelsen Unges informationskompetencer - i en tid med AI præsenterer vi et nyt vidensgrundlag om de unges informationskompetencer og -præferencer. I anbefalingskataloget Fremtidens informationskompetencer - i en tid med AI, udarbejdet af en uafhængig ekspertgruppe, præsenterer vi en række konkrete bud på, hvordan vi styrker informationskompetencerne hos de kommende generationer.

NY UNDERSØGELSE: UNGES INFORMATIONSKOMPETENCER - I EN TID MED AI

D. 7. januar 2025 lancerede vi i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen og Algoritmer, Data og Demokrati-projektet undersøgelsen Unges informationskompetencer - i en tid med AI.
De unge generationer vokser op i en verden, hvor informationsstrømmen er massiv, og hvor digitale søgetjenester som Google og ChatGPT er uomgængelige dele af deres hverdag. En hverdag præget af hurtighed, tilgængelighed og et væld af muligheder. De unges evne til at navigere i informationsstrømmen rækker langt ud over deres private liv. Deres informationskompetencer, måden de søger, vurderer og bearbejder information på, påvirker udbyttet af deres uddannelsesliv. De er desuden afgørende for, at de kan gøre brug af deres ytrings- og informationsfrihed som aktive medborgere i et digitalt velfærdssamfund. I en tid, hvor misinformation og den teknologiske udvikling udfordrer demokratiet, bliver informationskompetencer essentielle for en oplyst og modstands dygtig ungdomsgeneration.
Denne undersøgelse giver indsigt i, hvordan unge oplever deres egne informationskompetencer, og hvilke udfordringer de oplever i en uddannelsessammenhæng. Mange unge har stor tillid til deres evne til at finde svar. Alligevel peger undersøgelsen på et stort behov for bedre søgestrategier, skarpere kritisk sans og en mere bevidst brug af nye teknologier som kunstig intelligens. De unge efterlyser hjælp til at styrke disse færdigheder. Her kan bibliotekerne spille en større rolle end hidtil. Her kan elever og studerende møde fagprofessionelle, der kan hjælpe dem med at skærpe deres informationskompetencer og finde tilgængelig og troværdig information.
Læs undersøgelsen her.
NYT ANBEFALINGSKATALOG: FREMTIDENS INFORMATIONSKOMPETENCER - I EN TID MED AI

I en verden, hvor information flyder hurtigere end nogensinde, og hvor kunstig intelligens allerede nu trænger ind i og former vores hverdag i mange forskellige sammenhænge, er informationskompetencer blevet en afgørende nøgle til fremtiden. Evnen til at søge, vurdere og anvende information kritisk er ikke længere blot en færdig hed for de få, men en demokratisk nødvendighed for de mange. Alligevel viser tendensen, at børn og unges informationskompetencer er under pres på tværs af uddannelsestrinnene. At kunne skelne sandt og falsk, ægte og uægte bliver en langt større udfordring i de kommende år og hastigheden, hvormed den afklaring skal foretages, bliver øget ganske betydeligt.
Den udfordring kalder på handling. Vi står over for en dobbeltopgave: at ruste de unge til at forstå og navigere i en digital virkelighed og samtidig sikre, at uddannelsesinstitutioner, biblioteker og andre aktører får de ressourcer, samarbejdsmodeller og den politiske opbakning, der er nødvendig for at understøtte at vi lander rigtigt og på begge ben i den udvikling.
Ekspertgruppen for fremtidens informationskompetencer har arbejdet med netop det presserende spørgsmål. Med udgangspunkt i et solidt vidensgrundlag og et skarpt fokus på kunstig intelligens’ betydning har gruppen identificeret de kompetencer, børn og unge får brug for i fremtiden, og givet anbefalinger til, hvordan vi sikrer progression i deres udvikling. Samtidig peger gruppen på de strategiske indsatser, som kan styrke det tværsektorielle samarbejde og skabe den nødvendige forandring.
Dette anbefalingskatalog og den bagved liggende analyse er ikke blot et udtryk for ekspertgruppens samlede indsigt, men også et udkald til handling for beslutningstagere på tværs af sektorer. Her findes både inspiration og konkrete pejlemærker til at styrke infor mationskompetencerne hos de kommende generationer – en indsats, der er afgørende for deres uddannelsesmuligheder, deres fremtid på arbejdsmarkedet og deres aktive del tagelse i vores demokrati.
Læs anbefalingskataloget her.
Ekspertgruppen har bestået af
- Lisbeth Knudsen, strategidirektør, Tænketanken Mandag Morgen
- Birgitte Vedersø, formand, Ekspertgruppen om kunstig intelligens og eksamen
- Cecile Christensen, vicedirektør, Det Kgl. Bibliotek
- Hans Jayatissa, International Digitalization Officer, KMD
- Jeppe Nicolaisen, lektor, Københavns Universitet
- Martin Exner, pædagogisk konsulent, Københavns Professionshøjskole
- Mie Oehlenschläger, medstifter, Tech & Childhood og medlem af Etisk Råd
- Stefan Hermann, adm. direktør, LIFE Fonden og medlem af Etisk Råd
Anbefalingerne er blevet til gennem en møderække i ekspertgruppen for fremtidens informationskompetencer afholdt i efteråret 2024.
LANCERINGSKONFERENCE
D. 17. januar afholdt vi en lanceringskonference for rapporten. Den fandt sted for fulde huse hos Mandag Morgen i København og kunne livestreames fra ind- og udland. Det var en tætpakket formiddag modereret af Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Altinget/Mandag Morgen.
Her kunne man bl.a. opleve en keynote af Vincent Hendricks, leder af Center for Boblestudier på Københavns Universitet, en samtale med Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, og en paneldebat med deltagelse af Birgitte Vedersø, ekspertgruppen, Martin Exner, ekspertgruppen, Caroline Hermansen, formand for Danske Skoleelever, og Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google Danmark.
Du kan se lanceringskonferencen her.
OM PROJEKTET
Danske elever og studerendes informationskompetencer er under pres. Det vanskeliggør ikke kun deres vej gennem uddannelsessystemet. Det er også et demokratisk problem, da manglende informationskompetencer svækker de unges ytrings- og informationsfrihed. De får ganske enkelt vanskeligt ved at navigere og komme til orde i et digitalt velfærdssamfund under hastig udvikling.
I lyset af, at den generative kunstige intelligens har gjort sit indtog, er det mere presserende end nogensinde før, at vi løfter de unges informationskompetencer. Men vi mangler overblik over, hvordan de nye værktøjer påvirker deres søgevaner og kravene til deres informationskompetencer.
Tænketanken og samarbejdspartnere gennemfører derfor et stort samarbejds- og vidensprojekt, der skal skabe fundamentet for fremtidens nødvendige informationskompetencer hos elever og studerende på tværs af uddannelsessystemet med bibliotekerne som central aktør.
Projektet har 4 delelementer:
1: At skabe nyt vidensgrundlag med nedslag i udskolingen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser om elever og studerendes søgevaner og informationskompetencer i lyset den generative kunstige intelligens' indtog.
2: At identificere relevansmarkører for undervisning i informationskompetencer.
3: At nedsætte ekspertpanel, der dels skal beskrive fremtidens informationskompetencer;
dels formulere strategiske pejlemærker for arbejdet hermed.
4: At samle fagfolk og eksperter for at identificere greb og metoder til undervisning i fremtidens informationskompetencer på baggrund af det nye vidensgrundlag og de strategiske pejlemærker.
Organisering
Styregruppe: Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Danmarks Biblioteksforening, DM og Bibliotekschefforeningen.
Projektgruppe: ADD-projektet,centralbibliotekerne, Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening, og Pædagogisk LæringsCenterForening.
Projektledelse: Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Faglig følgegruppe: Det Kgl. Bibliotek, Kolding Bibliotekerne., Køge Bibliotek., Biblioteket Sønderborg, Silkeborg Bibliotek og VIA Bibliotek.
Modningsprojekt: 'Samarbejde om unges informationssøgningskompetencer'
Forud for projektet Fremtidens informationskompetencer i en tid med AI gennemførte vi et mindre modningsprojekt. Her udarbejdede vi med afsæt i eksisterende viden et litteraturreview og afholdt en faglig workshop, der afdækkede behov, potentialer og brobygnings- og samarbejdsmodeller for at imødegå både eksisterende og kommende udfordringer med unges informationssøgningskompetencer. Arbejdet endte ud i nyt projektkoncept og en bred partnerkreds, der dannede afsæt for det nye, større projekt.
Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

Informationskompetencer på tværs af uddannelsestrin - et litteraturreview
Projektgruppen har som led i modningsprojektet udarbejdet et litteraturreview, der undersøger informationskompetencer og undervisning i dette ud fra eksisterende litteratur.
Reviewet kredser om undertemaerne elever og studerendes udfordringer; fornødne kompetencer; metoder i informationsundervisning og deres virkning; og bibliotekerne og samarbejdspartnernes ressourcer og roller.
Disse undertemaer bliver alle undersøgt på tværs af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
Litteraturen peger på, at eleverne og de studerende i langt højere grad skal være kildekritiske og bedre til at sikre kvalitet og validitet, i særdeleshed i forhold til online kilder. Derudover synes det også vigtigt, at informationskompetencerne indgår i en bredere digital dannelse, hvor også for eksempel sikker digital færden og en bredere digital dømmekraft indgår.
Læs mere om litteraturreviewets indsigter her.
Kontakt
Simon Rosenstand
kom@db.dk
+ 45 93 90 19 93
Videre læsning
- Børne- og undervisningsministeriet (2021): Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning. Slutevalueringsrapport.
- ICILS-undersøgelsen 2018: Danske elevers teknologiforståelse. Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
- Et uddannelsessystem til Danmarks digitale fremtid: Hvad er næste skridt? Brief fra konference afholdt af ADD-projektet, ATV, Den Nationale Alliance for Digital Teknologiforståelse, Digital Dogme og IT-Universitetet. September 2022.
- National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne
- STAK projektets inspirationskort til digitale informationskompetencer
- Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliotek - services og kompetencer

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.