Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi - 2015
For første gang er der blevet foretaget en analyse af folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi. Undersøgelsen vurderer folkebibliotekets værdi ud fra tre parametre:
- Det kulturelle og sociale bidrag: hvor stor en værdi bibliotekerne har for borgerne, værdisat gennem betalingsvillighed, svarende til ca. 4 mia. kr.
- Værdi gennem læsning: bibliotekernes bidrag gennem fritidslæsning, dettes betydning for uddannelsesniveau med højere lønninger og produktivitet, der til følge er svarende til et bidrag på 2 mia. kr.
- Værdi gennem digital omstilling: bibliotekernes bidrag gennem offentlige og private besparelser der giver en besparelse på op til 200 mio. kroner.
Baggrund
Folkebibliotekerne er den mest benyttede kulturinstitution i Danmark med 36 millioner besøgende årligt. De løfter mange samfundsmæssige opgaver og opfattes som spillende en vigtig rolle for velfærd og dannelse.
Bibliotekernes traditionelle rolle er imidlertid under forandring; fra at repræsentere en unik adgang til viden via få platforme til at være én blandt mange videnleverandører på et hav af platforme. Én konsekvens af denne konkurrence er, at særligt den yngre del af befolkningen vælger bibliotekerne fra. Udviklingen har krævet en løbende omstilling fra bibliotekernes side, hvilket blandt andet har afspejlet sig i en stigende andel digitale udlån og delvist selvbetjente biblioteker med udvidede åbningstider. På denne måde forsøger bibliotekerne at klare sig i konkurrencen og med en vis succes, der afspejler sig i et godt brand og pæne besøgs- og udlånstal.
Men uden sin traditionelle rolle som ’vidensbank’ oplever folkebibliotekerne, at det bliver sværere og sværere at forsvare sin samfundsøkonomiske berettigelse. Mens andre kulturinstitutioner har påvist deres indvirken på samfundsøkonomien både lokalt og nationalt, reduceres bibliotekernes bidrag ofte til undersøgelser om brugertilfredshed, antal udlånte bøger og besøgende. Et ikke-fyldestgørende billede af, hvilken værdi bibliotekerne tilfører samfundet.
De deltagende partnere i projektet er:
Roskilde Bibliotekerne, Odense Centralbibliotek, Hørsholm Bibliotek, Varde Bibliotek, Gentofte Bibliotekerne, IVA og Danmarks Biblioteksforening.
Lancering af projektet
Resultaterne blev lanceret og debatteret på konferencen “Folkebibliotekerne – kan det betale sig", arrangeret af Tænketanken Fremtidens Biblioteker i Industriens Hus den 20. januar 2015. På konferencen blev undersøgelsen præsenteret og debatteret både ud fra et biblioteksperspektiv og af personer indenfor andre sektorer og kulturområder bl.a. Lisbeth Zorning og Morten Hesseldahl.
Oplægsholdere:
Ordstyrer Anja Bo, vært og journalist
Lisbeth Zorning, Huset Zorning
Christen Sørensen, Samfundsdebattør, økonom og tidl. overvismand
Christian Jervelund, Copenhagen Economics
Pelle Guldborg Hansen, RUC, adjunkt
Morten Hesseldahl, direktør, Det Kgl. Teater
Debat og reaktioner
Undersøgelsen har trukket en del overskrifter om, at bibliotekerne biddrager med milliarder til BNP, hvilket skyldes at det er usædvanligt at man laver analyser af kulturinstitutioners samfundsøkonomiske værdi. Således er det første gang, hvor man ikke blot måler på borgernes betalingsvillighed, men går skridtet videre og måler på værdiskabelsen målt på BNP. Der har både være positive reaktioner og kritik af overhovedet at måle økonomisk bidrag og metoder.
Se et uddrag af reaktioner og omtaler:
JP, artikel, 20. januar, 2015: "Biblioteket er milliardgevinst for samfundet"
Politiken, 20. januar, 2015: "Bibliotekerne er en god forretning"
Finans, 20. januar, 2015: "Biblioteket bidrager med milliarder til BNP"
DR Nyheder, 20. januar, 2015: "Bibliotekerne er en god forretning"
DR Radio, 20. januar, 2015: "Bibliotekerne er en sund forretning"
TV2, Kulturen på News 19. januar, 2015: link
Kristeligt Dagblad, 19. januar, 2015: "Kan man gøre folkebibliotekernes betydning op i kroner og øre?"
DR Nyheder, Region Fyn, 21. januar, 2015: “Bibliotekerne ryster støvet af sig og går digitale veje”
Søndag Aften, 2. februar, 2015: “At begrunde biblioteker økonomisk”
Lisbeth Zornig (Huset Zorning) talte om, hvordan bibliotekerne kan være med til at ændre skæbnen for udsatte børn.
“Den gode voksne skal møde børn om en fælles interesse, eks. bøger, istedet for deres problemer."
Mogens Vestergaard (Roskilde Bibliotekschef) og Jørgen Bartholdy (Skanderborg Bibliotekschef) kom med et bud på, hvordan undersøgelsen kan bruges lokalt.
“Næste gang skal der arbejdes med den sproglige, kulturelle og demokratiske nytteværdi”,
Jørgen Bartholdy.
“Vi mister 10 IQ når vi kigger på en skærm – præmissen for læsning er fordybelse – det giver en tablet ikke”, Pelle Guldborg Hansen (RUC).
Efterfølgende debat:
Twitter, januar, 2015: Twitter opsamling
JP, blogindlæg, Henrik Christoffersen, 21. januar, 2015: “Folkebibliotekernes underlødige salgskampagne”
JP Debat, Carl Christian Ebbesen, kultur- og fritidsborgmester, Kbh, 2. februar, 2015: “København investerer i bibliotekerne”
JP Debat, Mogens Vestergaard, formand for BCF, 3. februar, 2015: "Behov for et nyt samarbejde"
Storify, 2015: samler op på twitter- og pressereaktioner i forbindelse med lancering af rapporten.
Relateret undersøgelse
Læs også om Tænketanken Fremtiden Bibliotekers internationale projekt “The Economic Impact of Public Libraries”, hvor flere eurpæiske lande gennem workshops deler viden og erfaringer med anvendelse af economic impact-studier i debatten om folkebiblioteket i den politiske kontekst, både på det nationale og det europæiske plan.